Solstrålen

Han kigger et øjeblik på Mor, og lukker døren igen. Han turde ikke. Han sidder stille, og mærker en knugende fornemmelse i maven. Han er ked af det og forvirret. Hvorfor kan Mor ikke se det fra hans side? Hvorfor skulle hun også komme ind på Pelikanen i dag?

Taxaen drejer ind på vejen og op til blokken. Han stiger ud, som er han i trance. Tankerne flyver rundt i hovedet på ham. Han kigger på Mor, der er ved at betale. Han kan mærke vreden, der presser sig på. Han ønsker inderligt, at hun lader ham se Far igen. Han føler sig knust og helt alene. Mor kommer ud, og de går op i lejligheden.

Han går direkte i seng, og ligger og tænker på det hele. Han falder i søvn. Han vågner ved en solstråle, der rammer hans ansigt og nyder varmen fra den. Han kommer i tanke om alt det skrækkelige aften før, og mærker igen den knugende fornemmelse.

Han rejser sig, og går ud på badeværelset. Han hører det ringer på døren, og Mor der rejser sig fra køkkenbordet. Han kan høre på hendes skridt, at hun er træt. Han høre Fars stemme, og mærker hvordan det hele snøre sig sammen indeni. Han prøver på at høre hvad de siger, men kan ikke. Han hører døren blive lukket, og venter lidt med at gå ud. Han er bange for, at Mor er sur og det skal gå ud over ham igen.

Han skynder sig ind på værelset, så han ikke skal ud til Mor. Idet han åbner døren, ser han Far sidde på hans seng. Han flyver hen i armene på ham, og fortæller at han elsker ham. Far fortæller ham, at han ikke kommer til at se ham i et stykke tid, men han skal ikke være sur på Mor. Han har indset, at Mor havde ret og at han må holde op med at drikke. Han skal direkte i behandling, når han går derfra igen. Han kigger på Far, og mærker en utrolig glæde strømme ind over ham. Han krammer Far, så han helt taber pusten.