fredag den 9. december 2011

Gem et lille smil

”Aj, jeg er faktisk virkelig glad for at se dig.” Jeg nikker og smiler.
”Det har jeg vist sagt,” sig hun og ser flov ud. På en kær måde.
”Jamen, det synes jeg osse,” siger jeg. ”synes osse det er virkelig rart at se dig.”
”Jeg tænkte, at når ikke du ringede, så var det nok fordi du ikke gad se mig mere.”
”Nå,” siger jeg. ”Jeg er bare lidt langsom i optrækket.”
”Gav jeg dig overhovedet mit telefonnummer?”
”Øh, det tror jeg faktisk ikke.”
Vi sidder og ser lidt på vores krus, og jeg trækker vejret dybt, men puster bare på teen.
Så spørger hun pludseligt om det er o.k. hvis hun kysser mig.
Jeg siger at det er det, men vi må tale sammen først.
”Jeg er bange for at du har smittet mig med gonore” siger jeg.
Hun kigger lettere forskrækket på mig.
Jeg sidder og kigger på hende, over kanten af kruset.
Hun bliver rød i hovedet og kigger ned i gulvet.
”Er du sikker på at det er mig der har smittet dig?” Spørger hun.
”Ja” siger jeg stille.
”Jeg har ikke været sammen med andre end dig”, siger jeg.
Hun begynder at græde og siger, ”Gå, bare gå væk med dig.”

3 kommentarer:

  1. Hehe lidt kort.
    Man kan godt høre hvem der har skrevet den.
    "Bare gå væk med dig"

    SvarSlet
  2. Fin og kort, måske ville jeg slutte lidt anderledes - men, fint skrevet! :)

    SvarSlet
  3. fint skrevet
    rimelig kold slutning :D

    SvarSlet