Vibeke

Har næsten ikke sovet om natten. Kunne ikke forholde mig til stilheden og de manglende biler. Bilerne der fortalte mig at det var tid til endnu en indsprøjtning. Nu er der kun tomheden tilbage.

Ligger og kigger op i loftet. Ved jeg skal stå op, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke forholde mig til tanken, om hvad vi skal igennem i dag. Alle disse mennesker, som alle forventer noget af mig og os. Jeg kigger på uret, og ved at jeg ikke kan blive liggende længere. Jeg bliver nød til at stå op. Sætter mig op i sengen, finder en cigaret og tænder den. Der flyver et hav af tanker igennem hovedet på mig, imens jeg sidder og kigger på røgen. Jeg bliver afbrudt af vækkeuret, der ringer. Ryger færdig og går ovenpå. Banker på døren indtil soveværelset og åbner den. Far er vågen, men ligger og kigger op i loftet. Jeg siger til ham at vi skal op nu. Vi skal være ved kirken om 2 timer. Han kigger på mig og rejser sig langsomt fra sengen. Vi går begge i bad og ordner os. Vi spiser lidt morgenmad og snakker om ligegyldigheder. Nu er der 1 time til vi skal være ved kirken. Finder strygejernet og strygebrættet frem. Finder min skjorte frem og begynder at stryge den. Far kommer ind med sin skjorte, og beder mig om at stryge den, for han kan ikke. Kigger på ham og siger at det kan jeg heller ikke, for det har jeg ikke lært. Han kigger på min skjorte, og siger at jeg bare skal gøre det samme ved hans. Føler mig stresset og alt for voksen. Far og jeg bliver færdige og venter på mine brødre. En halve time før vi skal være ved kirken, kommer de ind af døren. Nu står vi der og ingen virker klar til det der skal ske. Vi kommer dog ud af døren og tager den korte tur til kirken. Der bliver vi mødt af et blomsterhav, og noget der føles som tusinde blikke.